Ansøg gratis – 100 % uforpligtende og få et overblik over alle dine muligheder

Hvad betyder insolvent?

Hjem » FAQ » Hvad betyder insolvent?

Hvad betyder insolvent? Hvornår er man insolvent? Hvordan erklærer man sig insolvent? Alle disse – og mange andre – spørgsmål vil blive besvaret på denne side. Du kan altså blive meget klogere på, hvad det vil sige at være insolvent.

Der findes helt overordnet to former for insolvent – henholdsvis egentlig insolvent og teknisk insolvent. Sæt dig med fordel ind i forskellen på de to typer.

Hvornår er man insolvent?

Man er insolvent, hvis man er ude af stand til at overholde sine økonomiske forpligtelser. Man vil typisk blive erklæret insolvent, hvis ens passiver overstiger ens aktiver.

Det er op til fogedretten at foretage denne vurdering. Vurderingen tager afsæt i følgende faktorer:

  • Din aktuelle betalingsevne
  • Dine aktiver

Du vil under normale omstændigheder blive erklæret insolvent, hvis du hverken har likvide midler (penge) eller aktiver i form af bil, ejendom m.v. Dette kan ramme både privatpersoner og virksomheder, som skylder penge til en eller flere kreditorer.

Hvilken betydning har det for mig?

Ingen ønsker at blive erklæret insolvent, men når det kommer til stykket, ved de færreste, hvilken betydning det reelt har. Derfor vil vi gerne gøre dig lidt klogere på dette.

Der er faktisk visse fordele ved at blive erklæret insolvent. Som insolvent kan du nemlig ikke blive kaldt i fogedretten de næste 6 måneder. Du får dermed tid og ro til at komme ovenpå igen – og forhåbentlig få styr på din økonomi. En insolvenserklæring er altid kun gyldig i 6 måneder, hvorfor der kun er tale om et kortvarigt helle.

Kreditorerne kan godt kontakte dig i denne periode, men de vil ikke have mulighed for at trække dig i retten. Alligevel bør du gøre dig den ulejlighed at informere dem om, at du er erklæret insolvent. Dette vil nemlig – formentlig – få dem til at sætte din sag på standby for en stund.

Hvordan erklærer man sig insolvent?

Mange danskere ønsker at erklære sig selv insolvent for derved at undgå fremtidige indkaldelser, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Der er kun mulighed for at få en insolvenserklæring, hvis man bliver indkaldt af en kreditor. Vær i den anledning opmærksom på, at du skal leve op til en række krav for at blive erklæret insolvent.