Ansøg gratis – 100 % uforpligtende og få et overblik over alle dine muligheder

Hvad er en ydelse?

Hjem » FAQ » Hvad er en ydelse?

Ydelse er et af de begreber, som man altid vil støde på, når man forsøger at låne penge. Slår du ordet op i ordbogen, vil du kunne læse dig frem til, at en ydelse er et beløb, som man giver eller modtager som betaling for en modydelse. I dette eksempel er modydelsen et lån.

Hvad betyder ydelse? Hvad er månedlig ydelse? Hvad er ydelse på et lån? Lad os i fællesskab se nærmere på dette.

Hvad betyder ydelse?

En ydelse udtrykker det beløb, man skal betale for at nedbringe en gæld, eksempelvis gæld fra et forbrugslån. Dette beløb består af både afdrag og renter. Ydelser betales under normale omstændigheder hver måned eller i sjældne tilfælde hver tredje måned.

Du kan som regel selv bestemme, hvor høj ydelsen skal være, men ydelsen skal naturligvis ikke være så høj, at du ikke kan dække dine øvrige udgifter. En høj ydelse bør kun være at foretrække for dig, som har en sund økonomi og gerne vil blive gældfri så hurtigt som muligt. Husk at være realistisk.

Hvad er ydelse på et lån?

Inden for låneverdenen er det mest normalt at tale om månedlige ydelser, idet man skal betale et aftalt beløb pr. måned. Som udgangspunkt skal du betale ydelsen hver måned, med mindre du har optaget et lån med afdragsfrihed. Optager du et afdragsfrit lån, kan du som regel springe en eller flere måneder over. Dette kan du gøre med henblik på at skabe luft i budgettet.

Indgår du en låneaftale, hvor du forpligter dig til at betale en månedlig ydelse, så er det alfa og omega, at du aldrig glemmer at betale dine ydelser. Forsinkede eller sågar udeblivende betalinger kan nemlig koste dig dyrt, idet man typisk vil blive pålagt rykkergebyrer og renter. Er du glemsom, eller sætter du bare pris på, at der er styr på tingene, så bør du gøre brug af betalingsservice. Tilmelder du dig betalingsservice, så kan du med god samvittighed glemme alt om rudekuverter og indbetalingskort.

Ydelsen kan ikke stå alene i en sammenligning

Afslutningsvis vil vi gerne informere dig om, at ydelsen på et lån ikke kan stå alene i en sammenligning. Du får i hvert fald ikke meget ud af at sammenligne to lånetilbud, hvis du udelukkende kigger på den månedlige ydelse. ÅOP er det eneste tal, som kan stå alene i en sammenligningssituation. Hav dette in mente, hvis du planlægger at indhente lånetilbud fra forskellige låneudbydere.