Ansøg gratis – 100 % uforpligtende og få et overblik over alle dine muligheder

Hvad er et budget?

Hvad er et budgetBudget er et hyppigt anvendt ord af fransk afstamning. Dette begreb stammer fra det oldfranske ord, bougette, som oversat til dansk betyder læderpose. I gamle dage var det meget almindeligt at opbevare mønter i en læderpose, deraf navnet.

I dag bliver der fra skolernes side brugt meget tid og energi på at lære børn og unge, hvorfor det er vigtigt, at man får lagt et overskueligt og realistisk budget. Denne viden kan ruste samfundets mindste til at klare sig godt rent økonomisk, når de bliver voksne.

Som voksen bør du have helt styr på, hvad der definerer et budget, og hvordan man lægger et privatbudget. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe din budgetlægning an? Så fortvivl ej, vi hjælper dig.

Hvad er et privatbudget?

Indledningsvis blev du præsenteret for, hvor selve ordet, budget, stammer fra, og hvordan man forsøger at lære skoleelever at lægge budgetter. Dét er nyttig viden, men du vil helt sikkert også gerne vide, hvad der definerer et budget.

Et privatbudget er kort fortalt en liste over henholdsvis indtægter og udgifter – på hver sin side. I dag arbejder man med budgetter i private husholdninger, virksomheder, institutioner og organisationer. Som privatperson bør du være bekendt med, hvordan man lægger et budget, og hvordan budgettet skal bruges aktivt i hverdagen. Dette vil hjælpe dig med at opretholde en sund privatøkonomi.

Hvad skal et privatbudget indeholde?

Langt de fleste voksne ved, hvad et privatbudget er, men ikke alle er klar over, hvad et budget rent faktisk skal indeholde. Det er problematisk, idet det er vigtigt, at man får medregnet alle indtægter og udgifter i budgettet.

Et privatbudget indeholder som bekendt henholdsvis indtægter og udgifter samt en lang række underposter.

Nedenfor præsenterer vi dig for nogle af de mest almindelige poster i et privatbudget.

Indtægter:

  • Løn
  • Feriepenge
  • Bonus
  • Børnepenge

Udgifter:

  • Boligudgifter (husleje, boligforening, ejendomsskat m.fl.)
  • Boligforbrug (vand, varme, el, vaskeri m.fl.)
  • Medier (bredbånd, telefon, multimedielicens m.fl.)
  • Forsikring (indboforsikring, kontingenter, rejseforsikring m.fl.)
  • Børn (dagpleje, lommepenge, børnebidrag m.fl.)
  • Lån (renter på forbrugslån, kassekredit e.l.)
  • Husholdning (dagligvarer, take-away m.fl.)
  • Diverse (tøj, elektronik, gaver, blade m.fl.)
  • Sundhed (fitnessabonnement, medicin, massage m.fl.)

Bemærk at ingen af ovenstående lister er komplette. Der er udelukkende tale om eksempler på, hvad man kan have med i budgettet. I det næste afsnit kan du læse alt om, hvordan man laver et budget.

Læs også: Få et større overblik over din økonomi med et budgetskema

Hvordan laver man et budget?

Nu hvor du har styr på, hvad der definerer et realistisk budget, og hvad budgettet skal indeholde, vil du være klar til at lægge dit måske første budget. Får du det helt dårligt bare ved tanken om at lægge et budget, så skal du vide, at det faktisk er meget ligetil.

For at lave et privatbudget skal du blot gøre følgende:

  1. Dan dig et overblik over dine indtægter og udgifter (find evt. lønsedler, kvitteringer og andet frem fra gemmerne)
  2. Download et budgetskema (skabelon)
  3. Udfyld budgetskemaet og føj evt. ekstra punkter til listen over indtægter og udgifter

Få evt. din bankrådgiver til at assistere dig.