PrivatøkonomiUdvikler din privatøkonomi sig i en negativ retning, så skal du skride til handling, før du mister det økonomiske overblik. Det er nærliggende at tage hånd om forskellige udfordringer allerede i opløbet. Mister du først overblikket, så kan det være vanskeligt at komme på rette kurs igen. I artiklen får du gode tips til en bedre privatøkonomi.

Skab dig et overblik

Det store overblik er nødvendigt, når det handler om økonomi. Har du ikke styr på dine indtægter og udgifter, så er der en stor risiko for, at du løber ind i økonomiske problemer. Du kan bede din bankrådgiver om hjælp, hvis du drømmer om at få et større overblik.

Budgetlægning er en obligatorisk disciplin inden for privatøkonomi. Størstedelen af danskerne har valgt at udarbejde et privatbudget, og du kan gøre det samme. Privatbudgettet giver overblikket over henholdsvis indtægter, udgifter og ikke mindst en anden vigtig faktor – nemlig rådighedsbeløbet.

Forbered dig på uforudsete udgifter

Du er med garanti ikke interesseret i at blive præsenteret for uforudsete udgifter, men det kan desværre være svært at undgå. En uforudset udgift kan forekomme, hvis din bil går i stykker, eller hvis du har brug for at få udført en tandbehandling.

Det er desværre mere eller mindre umuligt at forudsige visse udgifter. Du kan dog forberede dig på uforudsete udgifter, hvis du vælger at have en økonomisk buffer. Den økonomiske buffer vil være din redning den dag, hvor du skal betale en regning, som du ikke havde budgetteret med.

Gå målrettet efter at blive gældsfri

Ønsker du en bedre økonomi, så skal du helst være mere eller mindre gældsfri. Der er som sådan intet farligt i at være gældsat, så længe man betaler af på gælden og har en reel plan. Kan du undgå at sætte dig i gæld, så vil det selvfølgelig være at foretrække.

Det kan være fristende at optage et lån for at betale af på en gammel gæld, men er det en god idé? Du kan selv vurdere, om det er en god idé at låne penge til dette formål. Du skal ikke desto mindre være bekendt med, at det kan være en risikabel fremgangsmåde, da du risikerer at opbygge en endnu større gæld samlet set. Vil du gerne blive gældsfri, så er løsningen ikke nødvendigvis at låne dig ud af gælden.

Se også: Sådan bliver du gældsfri hurtigst muligt

Undgå alle former for unødvendigt forbrug

Der findes ikke en korrekt definition på unødvendigt forbrug, da det er individuelt, hvad man mener, der er nødvendigt. Faste udgifter bestående af husleje, vand, el og varme samt forsikringer hører til under nødvendigt forbrug. Øvrige udgifter bestående af caféture, shopping og udlandsrejser er nogle af de udgifter, der er nemmere at luge væk fra budgettet.

I denne henseende skal du så vidt muligt undgå impulskøb, da små beløb kan vokse sig til store, hvis du ser det i et større perspektiv. Laver du en indkøbsliste, før du handler dagligvarer, så skal du holde dig til indkøbslisten, så du ikke brænder en masse unødvendige penge af.