Der er ingen mennesker, som ønsker at hænge på en stor gæld, men det er ikke desto mindre en situation, som mange mennesker havner i mindst én gang i livet.

Har du opbygget en stor gæld, som du har svært ved at overskue, så skal du ikke ignorere dine udfordringer. Du skal derimod skride til handling, så du kan blive gældsfri så hurtigt som muligt.

Kunsten at blive gældsfri – Fem gode tips

Selvom det ville være rart, så skal du ikke forvente, at din gæld kommer ud af verden af sig selv. Du er nødt til at gøre noget aktivt for at slippe af med den gæld, der har plaget dine tanker og din nattesøvn i månedsvis – eller årevis for den sags skyld. Skal du kunne slippe dine økonomiske bekymringer, så skal du begynde at tænke over, hvordan du vil bære dig ad med at slippe af med din gæld. Her får du fem gode tips:

1. Find din vilje frem – Det er meget usandsynligt, at du nogensinde vil blive gældsfri, hvis du ikke har den rette indstilling og vilje. Det er dig, der har ansvaret for din økonomi, hvorfor det er dig, der skal sørge for, at tingene kommer til at ske. Drømmer du om at blive gældsfri, så skal du handle og ikke bare drømme.

2. Saml dine lån og få det store overblik – Såfremt du har optaget en masse mindre lån, så kan du overveje at samle lånene, før du mister overblikket. Du kan anmode om et samlelån, hvis du har optaget flere forbrugslån, kviklån eller SMS lån.

Du opnår helt overordnet to fordele ved at optage et samlelån. Du kan reducere dine låneomkostninger, og du kan få et fornyet overblik. Det vil give mening at ansøge om et samlelån, hvis man har optaget flere lån.

3. Få lavet et overskueligt budget – Du bliver ikke gældsfri lige foreløbigt, hvis du ikke har styr på din privatøkonomi. Skal det kunne lade sig gøre for dig at blive gældsfri, så skal du lægge et overskueligt og realistisk budget, som du faktisk kan få gavn af.

Skal din privatøkonomi komme til at fungere, så skal der være en naturlig balance mellem dine indtægter og udgifter. Du skal i øvrigt forsøge at reducere dine udgifter, så du har flere penge til at afdrage på din gæld med.Hos forbrug.dk kan du ligeledes få nogle god tips her

4. Tag kontakt til dine kreditorer – Hvis du har et inderligt ønske om at blive gældsfri i den nærmeste fremtid, så frarådes du at ignorere dine kreditorer. Du bliver derimod anbefalet at tage kontakt til dine kreditorer, så du kan forklare din situation. Har du talegaverne i orden, så kan du med al sandsynlighed få lavet nogle fordelagtige aftaler med dine kreditorer. Hvis du lægger alle kortene på bordet og er ydmyg, så vil du stå stærkt i en eventuel forhandlingssituation.

5. Arbejd mere – Du kan med fordel overveje at ændre på dine arbejdsvaner, hvis du gerne vil blive gældsfri. Det mest hensigtsmæssige vil være at arbejde mere, så du kan tjene flere penge og dermed hurtigere blive gældsfri. Hvis du har mulighed for at tage ekstra vagter eller gå op i tid, bør du overveje det.

Det er generelt meget svært at afvikle på en gæld, hvis man ikke har den store indkomst at gøre godt med. Foruden at arbejde mere kan du også forhandle om din løn, så du måske ender med at få en fin lønforhøjelse.

Læs også: Gode tips til en bedre privatøkonomi

Ydermere kan det være fristende at låne sig ud af gæld, men det vil sjældent føre til noget godt, da du blot vil opbygge en endnu større gæld. Du skal derfor tænke dig godt om, før du optager et lån med henblik på at få afviklet en gammel gæld.