Ansøg gratis – 100 % uforpligtende og få et overblik over alle dine muligheder

Spar penge i hverdagenAt spare penge i hverdagen burde ikke være nogen større udfordring. Alligevel er der rigtig mange danskere, som har svært ved at knække koden.

Der kan være forskellige gode grunde til, at man ønsker at spare penge. Typisk skyldes det et ønske om en mere balanceret økonomi. Da dét at spare penge kan være en stor udfordring, har vi besluttet os for at udarbejde en guide om emnet. I første omgang giver vi dig en lang række gode sparetips – de kommer her.

1. Læg et brugbart budget

Uden et brugbart og realistisk budget er det næsten umuligt at skabe en sund økonomi. Derfor råder vi dig til at lægge et privatbudget hurtigst muligt. Det kan du evt. gøre i samarbejde med din bankrådgiver, hvis du ikke har erfaring med budgetlægning. Du kan downloade et budget skema her.

2. Hold dig fra dyre lån

Et lån kan være fristende, men det er ikke nødvendigvis billigt. Af følgende grund bør man kun overveje et lån, hvis der ikke er andre muligheder. Forhør dig evt. i banken i første omgang eller sammenligne priser på billige lån her

3. Spis hjemme

Din lokale by huser med sikkerhed en masse hyggelige og indbydende restauranter og caféer, som kan friste dig til at kvitte madlavningen. Der er ikke noget at sige til, at du føler dig fristet, men skal du spare penge, er du nødt til at spise hjemme de fleste dage.

4. Skil dig af med din dyre tv-pakke

Det er rart at have adgang til alle de bedste tv-kanaler, men det er yderst tvivlsomt, at du ser alle de 53 kanaler, som du har adgang til. Er det korrekt antaget? I så fald bør du skille dig af med din dyre tv-pakke – evt. til fordel for en mindre pakke.

5. Skru ned for dit tøjforbrug

Man kan altid bruge lidt ekstra tøj, men inden du køber dig fattig i mærketøj, bør du lige overveje, om du har brug for det. Generelt kan det give god mening at justere sit tøjforbrug, hvis man har det med at bruge lidt for mange penge på tøj og sko.

6. Tag korte bade

Det kan være rart med et langt og varmt bad, men set med økonomiske briller er det ikke det mest optimale. Du bør så vidt muligt holde dig til korte bade med en varighed på 5-10 min. Husk at slukke for vandet, når du sæber dig ind, barberer dig m.v.

7. Kvit cigaretterne

Cigaretter er både dyre og yderst helbredsskadende, hvorfor de bør kvittes med det samme. En pakke cigaretter koster omkring 40 kr. Det lyder måske ikke af alverden, men ryger du en pakke eller to om dagen, så bliver det til virkelig mange penge.

8. Brug offentlig transport

En bil er dyr i drift, hvorfor vi vil anbefale dig at gå over til offentlig transport, hvis du gerne vil spare penge på transportposten. Du kan formentlig køre med enten bus eller tog på arbejde.

9. Kig efter afbudsrejser

Det er dyrt at rejse – medmindre man altså finder en billig afbudsrejse. Lige nu udbydes der rigtig mange afbudsrejser til priser, hvor alle kan være med. Find dem på nettet.

10. Find billigere bredbånd

Bredbånd er en nødvendighed for de flestes vedkommende, men hvorfor betale mere end højst nødvendigt for denne ydelse? Du kan finde billigere bredbånd ved at sammenligne priser fra de mange danske udbydere.

11. Køb brugt

I dag kan man købe det meste brugt – lige fra tøj og sko til møbler og værktøj. Genbrug er in som aldrig før, så hvorfor ikke hoppe med på bølgen? Der er mange penge at spare.

12. Undgå impulskøb

En effektiv måde at spare penge på er ved at holde sig fra impulskøb. Øv dig i at overveje, om du virkelig har brug for den chokoladebar, du har udset dig ved kassen. 20 kr. her og der kan løbe op og blive til større beløb.

13. Skru ned for varmen

Det kan ofte give økonomisk mening at skrue lidt ned for varmen. Dog bør man ikke skrue så langt ned, at man ikke kan opholde sig indendørs uden at fryse. Det er ikke holdbart.

14. Undgå standby

Standby og økonomi går ikke i spænd. Det er i hvert fald ikke hensigtsmæssigt at forlade et tændt fjernsyn, computer eller spillekonsol for den sags skyld. Sluk altid dine digitale enheder efter brug – både for din egen og miljøets skyld.

15. Overvej at skifte forsikringsselskab

Du kan formentlig spare en del penge ved at skifte forsikringsselskab. Samler du både indboforsikring, bilforsikring, hundeforsikring og andre forsikringer hos ét selskab, bør du kunne opnå en meget gunstig besparelse. Det er i hvert fald værd at undersøge.