Ansøg gratis – 100 % uforpligtende og få et overblik over alle dine muligheder

Wiki for lån og økonomiske begreber

Afdrag

Det er en stor fordel at kende til de mest anvendte lånebegreber – heriblandt afdrag. Afdrag er nemlig et af de begreber, man vil støde på, uanset om man skal optage et banklån, hurtig lån, smslån eller noget helt fjerde. Du kan nu endelig få stillet din tvivl mht. afdrag; ved at læse denne guide.

Definitionen på et afdrag

Hvad er afdrag?

Afdrag = beløb som man betaler for at nedbringe en gæld (ifølge ordnet.dk)

Optager du et lån, betaler du typisk et månedligt beløb, et afdrag, i x måneder eller år, indtil du er gældfri. Det månedlige afdrag kan lyde på 200, 400, 800 eller et helt fjerde beløb. Det vil helt naturligt variere fra låneaftale til låneaftale. Afdraget beregnes nemlig ud fra lånebeløb, løbetid og lånets omkostninger.

Jo større afdrag, desto hurtigere kan du komme af med din gæld. Dog er det selvsagt ikke klogt at indvillige i et meget højt afdrag, ifald man kun har få hundrede kroner tilbage, efter alle de faste regninger er blevet betalt. Lyder det månedlige afdrag på 500 kroner, så er det alfa og omega, at du har minimum 500 kroner i overskud, når dine udgifter til bolig, mad, forsikringer osv. er afholdt. Det er uhyggeligt dyrt at overskride en betalingsfrist, hvorfor dette bør undgås, hvis muligt.

Beregn afdrag på lån

Det er ikke raketvidenskab at beregne afdrag på lån. Det kræver faktisk bare, at man kender til følgende faktorer:

  • Lånebeløb
  • Årlig rente (ÅOP)
  • Løbetid

Lad os tage et eksempel:

Afdragsfrihed

Afdragsfrihed betyder, at en låntager ikke skal betale afdrag på sit lån i en aftalt periode. Danskerne er særligt glade for afdragsfrihed ved køb af ejerbolig og fritidshus. Afdragsfrihed er ikke kun en mulighed ved større lån, men også ved mindre lån som forbrugslån og kviklån.

Der er både fordele og ulemper ved afdragsfrie lån, hvilket vi vil se nærmere på i guiden.

Hvilke fordele og ulemper er der ved afdragsfrihed?

Danskerne efterspørger afdragsfrie lån som aldrig før, men hvilke fordele og ulemper er der ved lån med afdragsfrihed? Dét er et af de helt store spørgsmål. Der er en række fordele og ulemper, der gør sig gældende, uanset om det drejer sig om et afdragsfrit forbrugslån eller realkreditlån.

Fordele ved afdragsfrihed

1. Oplagt mulighed for at skabe luft i budgettet (i pressede økonomiske situationer)
2. Plads til at afdrage på andre lån (såfremt ens gæld er fordelt på flere lån)
3. Mulighed for at investere i aktier og obligationer

Ulemper ved afdragsfrihed

1. Højere låneomkostninger samlet set
2. Gælden bliver udskudt (det tager længere tid at indfri gælden)
3. Der skal stadig betales renter og gebyrer

Mulighed for afdragsfrihed

Én søgning på afdragsfrie forbrugslån eller afdragsfrie kviklån vil helt sikkert kunne overbevise dig om, at der er rig mulighed for at optage et afdragsfrit lån online. Dermed ikke sagt, at du absolut skal optage et lån med afdragsfrihed. Der er som bekendt både fordele og ulemper forbundet med at sætte sine afdrag på pause.

Kan man forlænge afdragsfrihed? Det kan man i enkelte tilfælde godt, men det kræver under alle omstændigheder, at du retter henvendelse til långiveren. Det er herfra op til långiveren at bestemme, om en forlængelse er en mulighed. Forvent at en evt. forlængelse vil komme til at koste.

Vær opmærksom på de gældende vilkår

Det er intet problem at finde et afdragsfrit lån, men du skal tage højde for, at vilkårene kan variere fra långiver til långiver. Det er for eksempel forskelligt, om man selv kan vælge den afdragsfrie periode, eller om den periode er bestemt på forhånd. Derudover er det meget forskelligt, om det koster ekstra at sætte sine afdrag på pause. Det kan det gøre, men ekstra gebyrer er ikke en selvfølge. Et godt råd er at læse alle vilkårene, før man indgår en låneaftale.

Budget

Budget er et hyppigt anvendt ord af fransk afstamning. Dette begreb stammer fra det oldfranske ord, bougette, som oversat til dansk betyder læderpose. I gamle dage var det meget almindeligt at opbevare mønter i en læderpose, deraf navnet.

I dag bliver der fra skolernes side brugt meget tid og energi på at lære børn og unge, hvorfor det er vigtigt, at man får lagt et overskueligt og realistisk budget. Denne viden kan ruste samfundets mindste til at klare sig godt rent økonomisk, når de bliver voksne.

Som voksen bør du have helt styr på, hvad der definerer et budget, og hvordan man lægger et budget. Er du i tvivl om, hvordan du skal gribe din budgetlægning an? Så fortvivl ej, vi hjælper dig.

Hvad er et budget?

Indledningsvis blev du præsenteret for, hvor selve ordet, budget, stammer fra, og hvordan man forsøger at lære skoleelever at lægge budgetter. Dét er nyttig viden, men du vil helt sikkert også gerne vide, hvad der definerer et budget.

Et budget er kort fortalt en liste over henholdsvis indtægter og udgifter – på hver sin side. I dag arbejder man med budgetter i private husholdninger, virksomheder, institutioner og organisationer. Som privatperson bør du være bekendt med, hvordan man lægger et budget, og hvordan budgettet skal bruges aktivt i hverdagen. Dette vil hjælpe dig med at opretholde en sund privatøkonomi.

Hvad skal et budget indeholde?

Langt de fleste voksne ved, hvad et budget er, men ikke alle er klar over, hvad et budget rent faktisk skal indeholde. Det er problematisk, idet det er vigtigt, at man får medregnet alle indtægter og udgifter i budgettet.

Et budget indeholder som bekendt henholdsvis indtægter og udgifter samt en lang række underposter.

Nedenfor præsenterer vi dig for nogle af de mest almindelige poster i et privatbudget.

Indtægter:

  • Løn
  • Feriepenge
  • Bonus
  • Børnepenge

Udgifter:

  • Boligudgifter (husleje, boligforening, ejendomsskat m.fl.)
  • Boligforbrug (vand, varme, el, vaskeri m.fl.)
  • Medier (bredbånd, telefon, multimedielicens m.fl.)
  • Forsikring (indboforsikring, kontingenter, rejseforsikring m.fl.)
  • Børn (dagpleje, lommepenge, børnebidrag m.fl.)
  • Lån (renter på forbrugslån, kassekredit e.l.)
  • Husholdning (dagligvarer, take-away m.fl.)
  • Diverse (tøj, elektronik, gaver, blade m.fl.)
  • Sundhed (fitnessabonnement, medicin, massage m.fl.)

Bemærk at ingen af ovenstående lister er komplette. Der er udelukkende tale om eksempler på, hvad man kan have med i budgettet. I det næste afsnit kan du læse alt om, hvordan man laver et budget.

Hvordan laver man et budget?

Nu hvor du har styr på, hvad der definerer et realistisk budget, og hvad et budget skal indeholde, vil du være klar til at lægge dit måske første budget. Får du det helt dårligt bare ved tanken om at lægge et budget, så skal du vide, at det faktisk er meget ligetil. For at lave et budget skal du blot gøre følgende:

  1. Dan dig et overblik over dine indtægter og udgifter (find evt. lønsedler, kvitteringer og andet frem fra gemmerne)
  2. Download et budgetskema (skabelon)
  3. Udfyld budgetskemaet og føj evt. ekstra punkter til listen over indtægter og udgifter

Få evt. din bankrådgiver til at assistere dig.

Debitor

En debitor er under normale omstændigheder enten en person eller virksomhed, som skylder penge til en kreditor. Det vil i praksis sige, at du er debitor, når du låner penge via banken eller et låneselskab. Debitor er af latinsk afstemning og betyder direkte oversat til dansk ’at skylde’, hvilket stemmer godt overens med begrebets egentlige betydning. Et andet hyppigt anvendt begreb er skyldner, som er det samme som en debitor. Debitor er blot det begreb, som bliver brugt i regnskabsmæssige sammenhænge.

Du er som debitor ansvarlig for at overholde dine økonomiske forpligtelser over for kreditor. Overholder du ikke dine forpligtelser, risikerer du at modtage rykkerbreve og måske blive registreret som dårlig betaler i RKI og Debitor Registret.

Debitor Registor

Der findes efterhånden rigtig mange nationale registre – dog er ikke alle lige sjove at havne i.

Debitor Registret er et godt eksempel på et register, som man for alt i verden skal undgå at havne i. Der er nemlig tale om landets næststørste register over dårlige betalere. Foruden stemplingen som dårlig betaler fører registreringen en håndfuld konsekvenser med sig.

Er jeg registreret i Debitor Registret?

Generelt vil man ikke være i tvivl om, hvorvidt man står i Debitor Registret eller ej, da man under alle omstændigheder vil få besked om dette. Du vil typisk enten modtage et fysisk eller digitalt brev, hvori du bliver meddelt, at du er havnet i registret. Det er også meget almindeligt, at man får oplyst, hvordan man bliver slettet fra registret igen. Dette er vigtig viden for dig, som ikke ønsker at være stemplet som dårlig betaler i længere tid end højst nødvendigt.

Skulle du mod forventning være i tvivl om, hvorvidt du står i registret, så bør du tage kontakt til kundeservice ved at sende en e-mail til debitor@registret.dk. Debitor Registret har oplysningspligt, hvilket vil sige, at de forpligter sig til at give dig besked om en eventuel registrering. Du skal muligvis svare på en række kontrolspørgsmål, før du kan få udleveret de ønskede oplysninger. Dette er en sikkerhedsforanstaltning, som skal sikre virksomheden, at du er den, som du udgiver dig for at være.

Hvem bruger Debitor Registret?

Debitor Registret bliver brugt af langt de fleste store og mellemstore virksomheder. For at søge i registret skal man have et gyldigt CVR-nummer og være kunde hos Debitor Registret. De mange medlemsvirksomheder søger typisk i registret, inden de udsteder kredit til en ny kunde. Dette gør de for at sikre sig, at vedkommende kan overholde en kreditaftale.

For at blive registreret som dårlig betaler skal man have en samlet gæld på minimum 1.000 kr. Der er altså en bagatelgrænse.

Hvad er en debitor?

En debitor er under normale omstændigheder enten en person eller virksomhed, som skylder penge til en kreditor. Debitor er af latinsk afstamning og betyder direkte oversat til dansk at skylde, hvilket stemmer godt overens med begrebets egentlige betydning. Et andet hyppigt anvendt begreb er skyldner, som er det samme som debitor. Debitor er blot dét begreb, som bliver brugt i regnskabsmæssige sammenhænge.

Debitor Registret A/S

Debitor Registret A/S er en dansk virksomhed, som har eksisteret siden 2004. Virksomheden har hovedbase i 2860 Søborg.

Debitor Registret har i skrivende stund 11 ansatte. Du kan nemt komme i kontakt med virksomheden bag tjenesten via såvel telefon som e-mail. Find deres aktuelle kontaktoplysninger på den anviste hjemmeside her.

Inkasso

Inkasso er en måde, hvorpå man kan inddrive penge, som en person skylder. I disse sager taler man om, at der skal ske en inkassoforretning, som i grove træk går ud på at indkassere forfalden gæld. Selve inkassoforretningen udføres normalt af en inkassator eller en pantefoged.

Hvad er inkasso?

Ingen mennesker ønsker at blive sendt til inkasso, men det er netop, hvad man risikerer, hvis man ikke betaler sine regninger til tiden. Det er i både inkassators og skyldners interesse, at der bliver fundet en rimelig løsning, hvorfor man i fællesskab vil kigge på mulighederne for at indfri den forfaldne gæld.

Inkasso kommer normalt først på tale, når du har ignoreret tre rykkerbreve. Reagerer du ikke på den efterfølgende inkassovarsel, kan du forvente, at sagen bliver videregivet til et inkassoselskab. Lykkes det dig ikke at lave en aftale med inkassofirmaet, kan de vælge at sende sagen til Fogedretten. Det kan blive en dyr affære for dig, idet du typisk skal afholde sagens omkostninger. Derudover kan du risikere at blive registreret i RKI og Debitor Registret.

Det vigtigste du skal vide om inkasso

Inkasso reguleres af inkassoloven, så der er klare regler for, hvordan inkassofirmaet må tage kontakt til dig som skyldner. De må gerne opsøge dig på din private adresse, men du forpligter dig ikke til at indgå en dialog. Hjemmebesøg er dog kun tilladt, såfremt besøget er varslet i god tid. Føler du dig uretfærdigt behandlet, kan du indsende en klage og evt. få kompensation.

Hvornår må man sende til inkasso? – For at en regning kan blive sendt til inkasso, skal du som skyldner have modtaget en inkassovarsel. Den varsel skal være givet skriftligt og skal indeholde informationer om, hvilke rettigheder du har. For at undgå at blive stævnet skal man naturligvis reagere allerede efter første rykkerbrev – men gerne endnu tidligere.

Hvor mange rykkere før inkasso? – En privat kreditor kan sende op til 3 rykkere á 100 kr. i gebyr pr. rykker. For at en sag kan sættes i gang, skal der være udsendt mindst ét påkrav. Der skal desuden afgives en frist på minimum 10 dage fra afsendelsen af rykkerbrevet. Du har altså 10 dage til at reagere på kravet, før din sag evt. bliver sendt til inkasso. Det anbefales at reagere så hurtigt som muligt for at udvise samarbejdsvillighed. Det vil kunne gavne din sag.

Hvad koster inkasso? – Omkostningerne til indkrævningen kommer typisk oven i det beløb, du skylder. Hvor meget det koster at blive sendt til inkasso afhænger af, hvor mange penge man skylder. Der er dog regler for, hvor høje inkassogebyrer man må opkræve. Retsinformation.dk kan give dig en lidt dybere indsigt i gebyrstørrelser og satser.

Hvad betyder retslig inkasso? – Retslig inkasso inddrager, som navnet antyder, det danske retssystem. Det helt klare mål med denne form for indkrævning er at få retten til at pålægge skyldner at betale sin gæld.

Hvad gør jeg?

Som skyldner vil du næppe være i tvivl om, hvorvidt du er blevet sendt til stævning eller ej, da inkassoselskabet straks vil kontakte dig, når de har overtaget inddrivelsen af din gæld. I det øjeblik du modtager et brev, kan du gøre to ting. Du kan enten ignorere henvendelsen, eller du kan indgå en dialog. Sidstnævnte mulighed er uden tvivl den, vi anbefaler dig at gøre brug af, da det kan have alvorlige konsekvenser at ignorere et inkassoselskab. Nedenfor kan du læse mere om, hvad du skal gøre, hvis uheldet er ude:

  1. Kontakt inkassoselskabet hurtigst muligt
  2. Læg kortene på bordet (fortæl om din økonomi og medsend evt. dokumentation)
  3. Forsøg at få en god aftale i stand (aftale om lavere afdrag, henstand e.l.)
  4. Overhold den nye aftale (alfa og omega at du overholder aftalen)

Følg ovenstående guide, så vil du snart være gældfri og fri for inkasso.

Insolvent

Hvad betyder insolvent? Hvornår er man insolvent? Hvordan erklærer man sig insolvent? Alle disse – og mange andre – spørgsmål vil blive besvaret på denne side. Du kan altså blive meget klogere på, hvad det vil sige at være insolvent.

Der findes helt overordnet to former for insolvent – henholdsvis egentlig insolvent og teknisk insolvent. Sæt dig med fordel ind i forskellen på de to typer.

Hvornår er man insolvent?

Man er insolvent, hvis man er ude af stand til at overholde sine økonomiske forpligtelser. Man vil typisk blive erklæret insolvent, hvis ens passiver overstiger ens aktiver.

Det er op til fogedretten at foretage denne vurdering. Vurderingen tager afsæt i følgende faktorer:

  • Din aktuelle betalingsevne
  • Dine aktiver

Du vil under normale omstændigheder blive erklæret insolvent, hvis du hverken har likvide midler (penge) eller aktiver i form af bil, ejendom m.v. Dette kan ramme både privatpersoner og virksomheder, som skylder penge til en eller flere kreditorer.

Hvilken betydning har det for mig?

Ingen ønsker at blive erklæret insolvent, men når det kommer til stykket, ved de færreste, hvilken betydning det reelt har. Derfor vil vi gerne gøre dig lidt klogere på dette.

Der er faktisk visse fordele ved at blive erklæret insolvent. Som insolvent kan du nemlig ikke blive kaldt i fogedretten de næste 6 måneder. Du får dermed tid og ro til at komme ovenpå igen – og forhåbentlig få styr på din økonomi. En insolvenserklæring er altid kun gyldig i 6 måneder, hvorfor der kun er tale om et kortvarigt helle.

Kreditorerne kan godt kontakte dig i denne periode, men de vil ikke have mulighed for at trække dig i retten. Alligevel bør du gøre dig den ulejlighed at informere dem om, at du er erklæret insolvent. Dette vil nemlig – formentlig – få dem til at sætte din sag på standby for en stund.

Hvordan erklærer man sig insolvent?

Mange danskere ønsker at erklære sig selv insolvent for derved at undgå fremtidige indkaldelser, men det kan desværre ikke lade sig gøre. Der er kun mulighed for at få en insolvenserklæring, hvis man bliver indkaldt af en kreditor. Vær i den anledning opmærksom på, at du skal leve op til en række krav for at blive erklæret insolvent.

Forbrugslån

Et forbrugslån er et lån, som bruges til at finansiere forskellige former for forbrug. Du kan optage et forbrugslån, hvis du har brug for hjælp til at gøre en stor drøm til virkelighed, eller hvis du skal dække nogle uforudsete udgifter. Forbrugslånet kan redde dig i mange forskellige situationer, hvorfor det er værd at kende denne lånetype.

Kassekredit

En kassekredit er en ordning, hvor kontohaver har mulighed for at hæve flere penge, end der er til rådighed på bankkontoen. Det er på mange måder en fleksibel og smart måde at låne penge på.

Hvordan virker en kassekredit? Hvad koster det at have en kassekredit? Hvad er renten på en kassekredit? Find svar på alle disse spørgsmål i guiden.

En kassekredit fungerer på mange måder ligesom et almindeligt lån, men der er en betydningsfuld forskel. Den helt store forskel er, at du først låner pengene, når du har brug for dem. Det minder altså om at bruge et kreditkort, hvor man låner penge af ens bank. I dag kan man optage kredit gennem både banker og låneselskaber.

Denne ordning giver dig mulighed for at hæve penge op til et aftalt beløb pålydende på eksempelvis 25.000, 50.000 eller 100.000 kr. Det kan du gøre mod betaling af renter og evt. gebyrer. Det karakteristiske ved en kassekredit er, at du kun skal betale gebyrer, hvis du rent faktisk benytter dig af den kredit, du har til rådighed. Optager du et lån, så skal du betale renter og gebyrer, uanset om du bruger pengene med det samme eller ej.

Hvad koster en kassekredit?

Kassekreditten kan koste alt fra nul kroner og op til mange tusinde kroner.

Dine omkostninger afhænger af, hvor meget kredit du optager. Du bestemmer som udgangspunkt selv, hvor ofte og hvornår du vil benytte dig af kreditmuligheden. At du har en kassekredit betyder ikke, at du skal trække på kreditten hver måned. Trækker du ikke på kreditten, så betaler du hverken gebyrer eller renter. Opsummeret betaler du kun for det beløb, du bruger.

En kassekredit er en fleksibel lånemulighed, som kan gøre din hverdag lidt nemmere. Finder du for eksempel ud af, at du mangler penge til at finansiere en rejse sydpå, en racercykel eller et nyt klaver til hjemmet, så kan du blot trække på kreditten. Du slipper dermed for at skulle ansøge om et lån hver gang, du har brug for en økonomisk håndsrækning.

Hvad kassekreditten koster afhænger naturligvis også af, om du låner penge i banken eller på nettet. Der er efterhånden mange udbydere, hvorfor det er værd at sammenligne priser og andre vilkår.

Fordele og ulemper ved kassekredit

En kassekredit er for forbrugernes vedkommende en permanent løsning, som ikke behøves at genforhandles hvert år. Dog skal du forvente, at din aftale skal genforhandles, såfremt du forsøger at hæve din kreditgrænse.
Der er fordele og ulemper ved alle lånetyper – og det gælder også denne lidt særlige lånetype. I dette afsnit vil vi lægge vægt på, hvilke fordele og ulemper der er ved at få en kassekredit online.

Fordele ved kassekredit

  • Oprettelsen er typisk gratis
  • Du betaler kun renter og gebyrer, når du trækker på kreditten
  • Det er et godt sikkerhedsnet (ved uforudsete udgifter)
  • Du bestemmer selv, hvor meget du vil afdrage
  • Du kan til hver en tid lukke din kassekredit

Ulemper ved kassekredit

  • Renten er typisk høj
  • Renten løber fra første dag (ingen rentefri periode som ved et kreditkort)
  • Intet krav om afdrag (gælden kan hurtigt vokse sig større)

Så er det en god idé at oprette en kassekredit?

Det vil vi lade dig om at vurdere. Der findes nemlig ikke et entydigt svar på, om det er klogest at oprette en kassekredit, optage et forbrugslån, optage et banklån eller låne penge på andre måder. En kassekredit vil om ikke andet være en oplagt lånemulighed for dig, som i en kortere periode har brug for et ekstra økonomisk råderum.

Kreditor

I en handel er der altid mindst to parter – henholdsvis en kreditor og en debitor.

I denne guide vil vi gøre dig klogere på, hvad der definerer en kreditor, og hvilke typer af kreditorer der findes. Dette begreb benyttes vel at bemærke både i private og erhvervsmæssige sammenhænge, hvorfor alle bør kende dets betydning.

Dét definerer en kreditor

En kreditor er den part i en handel, som har noget til gode, typisk penge. Kreditoren vil enten være en person, virksomhed eller organisation. Den anden part i handlen kaldes debitor, som er den part, som skylder penge e.l.

For dig og andre privatpersoners vedkommende vil kreditor typisk være en forretning, bank, låneudbyder eller kommune. Det kan dog også være en anden person, som har lånt dig penge.

Sådan sikrer kreditor sig typisk

Kreditor kan sikre sig på flere forskellige måder – dog sker det typisk gennem enten kaution eller pantsætning. Med disse tiltag kan kreditor være mere eller mindre sikker på at kunne inddrive den resterende gæld. Dog kan man faktisk godt låne penge hurtig uden at kautionere eller pantsætte sine ting. Dette kan lade sig gøre på nettet, hvor man populært sagt låner penge uden sikkerhed. Denne måde at låne penge på er mere udbredt end nogensinde før. Netop muligheden for at optage et lån uden sikkerhed har fået mange danskere til at kvitte banken til fordel for en låneudbyder.

Skal du optage et større lån – for eksempel et billån – kan du blive bedt om at stille sikkerhed i dit hus eller andre værdier. Det betyder, at du i værste fald kan blive tvunget til at sælge dit hus, hvis du ikke er i stand til at afdrage på dit billån.

Pengekreditor og realkreditor

Der findes helt overordnet to forskellige typer af kreditorer – henholdsvis pengekreditor og realkreditor. For at opklare eventuel tvivl vil vi gerne kort definere de to typer:

Pengekreditor = Pengekreditoren har penge til gode
Realkreditor = Realkreditoren har varer eller tjenesteydelser til gode

Det er ret afgørende, at man kan skelne mellem ovenstående kreditorer.

Kreditomkostninger

Kreditomkostninger er de omkostninger, man betaler, når man optager et lån.

Kreditomkostninger er et meget håndgribeligt begreb, idet omkostningerne udtrykkes i kroner og ører. For at finde de samlede kreditomkostninger skal man medregne alle lånets renter, afdrag og gebyrer.

Hvad er kreditomkostninger?

Du kan ikke undgå at støde på dette begreb, uanset om du ansøger om et forbrugslån, kviklån eller mobillån. De fleste lånetilbud indeholder oplysninger om lånets samlede omkostninger udtrykt i både procent og i kroner og ører. ÅOP angiver lånets samlede omkostninger i procent.

Ved at kende de samlede omkostninger kan du som udgangspunkt være sikker på, at lånet hverken bliver dyrere eller billigere. Dog kan omkostningerne variere, hvis du optager et lån med en variabel rente. Du kan ligeledes komme ud for, at omkostningerne stiger, hvis du ikke betaler dine afdrag til tiden.

Som låntager vil du altid blive pålagt visse omkostninger, idet du naturligvis skal betale for at låne penge. Uden disse omkostninger ville låneudbyderne ikke kunne eksistere, hvorfor drømmen om omkostningsfrie lån forbliver en drøm.

Renter og gebyrer

Låneomkostninger består altid af både renter og gebyrer. Selvom du er mest fokuseret på, hvor høje de samlede omkostninger er, så skal du vide, at det ikke er underordnet, om omkostningerne hovedsageligt består af renter eller gebyrer. Det forholder sig nemlig sådan, at renterne kan trækkes fra i skat. Af følgende grund vil det være en fordel, at hovedparten af omkostningerne består af renter. Det er ikke muligt at få skattefradrag for gebyrer.

Består lånets omkostninger primært af renter, så kan du glæde dig over, at du kan opnå en stor skattebesparelse. Det er bestemt værd at undersøge nærmere, hvis man gerne vil holde sine låneudgifter nede.

Beregning af kreditomkostninger

Du kan nemt beregne dine kreditomkostninger, hvis du ikke allerede har kendskab til lånets samlede omkostninger. Det første du skal gøre er at danne dig et overblik over lånets renter og gebyrer. Herefter kan du gå i gang med at taste de forskellige omkostninger ind på lommeregneren. Husk at medregne både stiftelsesgebyr, administrationsgebyr og andre gebyrer. Som hovedregel behøver du slet ikke at finde lommeregneren frem, da långiveren typisk har beregnet omkostningerne på forhånd. Tag kontakt til långiver, hvis du ikke kan finde de samlede kreditomkostninger.

Kreditvurdering

En kreditvurdering er en grundig vurdering af en debitors, typisk en persons eller virksomheds, kreditværdighed. Vurderingen kan eksempelvis foretages af en bank eller et låneselskab med det formål at sikre, at debitor kan betale sin gæld.

Kreditvurderingen bruges til at belyse låntagers evne til at betale et lån tilbage.

Vurderingen foretages på baggrund af en lang række informationer, herunder både kvantitative og kvalitative informationer. De anvendte informationer består af henholdsvis private informationer og offentligt tilgængelige informationer. Der bliver blandt mange andre faktorer kigget på alder, rådighedsbeløb, faste udgifter, gældshistorik og meget andet. Find den komplette liste over de mest almindelige faktorer senere i artiklen.

Hvordan foregår det?

Ansøger du om et lån, skal du forvente, at du bliver kreditvurderet, uanset om du henvender dig til en bank eller en låneudbyder. Bankerne og låneudbyderne gør både dig og dem selv en tjeneste ved at foretage en vurdering af dig og din økonomi. Har du eksempelvis et meget lavt rådighedsbeløb, og er du i forvejen begravet i gæld, vil långiver typisk afvise din ansøgning for at undgå, at du forværrer din økonomiske situation.

Det er meget forskelligt, hvad bankerne og låneudbyderne vælger at undersøge i en kreditvurdering, men der er selvfølgelig nogle punkter, som går igen. Herunder finder du en liste over de punkter, der næsten altid er i fokus.

Der kigges på låntagers…….

  • Løn
  • Rådighedsbeløb
  • Alder
  • Arbejdssituation
  • Gældshistorik
  • Årsopgørelse
  • Overtræk
  • Budget
  • Formueopgørelse (hvis du eksempelvis ejer bil og / eller bolig)
  • Sikkerhed (mulighed for sikkerhedsstillelse)

Kreditvurderingens grundighed afhænger helt naturligt af, hvor mange penge du forsøger at låne, og hvilke ønsker du har til løbetiden. En god hovedregel går på, at jo højere lånebeløbet er, desto mere gøres der ud af vurderingen. Det er derfor slet ikke sikkert, at der bliver kigget på hverken formueopgørelse, gældshistorik eller rådighedsbeløb, hvis du forsøger at låne et mindre beløb på 5-10.000 kr.

Hvad er min kreditvurdering?

Har du bare nogenlunde styr på din økonomi, så bør du som minimum have en fornemmelse af, om du er kreditværdig eller ej. Du er kreditværdig, hvis du har en sund økonomi og har mulighed for at tilbagebetale lånet inden for aftalt tid.

I stedet for at gætte dig frem til din personlige kreditvurdering bør du tage kontakt til din foretrukne bank eller låneselskab, som har udført utallige kreditvurderinger gennem tiden. Der er ganske rigtigt nogle selskaber, som er mere kritiske end andre, men du skal som udgangspunkt ikke frygte for vurderingen, hvis du ikke har et stort overforbrug eller eksisterende gæld.

I vurderingsfasen lægges der ikke kun vægt på din evne, men også din vilje til at betale tilbage. I den anledning undersøger långiver, om du i din fortid har været flittig til at overholde dine betalingsaftaler. Det siger nemlig noget om din vilje til at betale din gæld. Derudover undersøger långiver, om du står registreret i RKI og / eller Debitor Register. Står du registreret som dårlig betaler, må du forvente, at du ikke bliver erklæret egnet til at optage lån.

Sådan styrker du din kreditværdighed

En positiv kreditvurdering er den direkte vej til gunstige lånetilbud, hvorfor det godt kan betale sig at styrke sin kreditværdighed. Drømmer du om at blive kreditværdig, så du kan låne penge på nettet? Så skal du gøre følgende:

  1. Læg et detaljeret og realistisk budget (find et budgetskema her)
  2. Stil sikkerhed for lånet
  3. Betal dine afdrag til tiden
  4. Bliv slettet som dårlig betaler (RKI / Debitor Registret)
  5. Boost dit rådighedsbeløb

Kunsten at sikre sig det bedste lånetilbud

Du sikrer dig det bedste lånetilbud ved at indhente tilbud fra både banker og låneselskaber. De modtagne lånetilbud skal sidenhen indgå i en stor sammenligning, som skal snævre dig ind på, hvilket lån der er det bedste og billigste lige nu.

Kviklån

Et kviklån er i realiteten en form for forbrugslån. Det karakteristiske ved denne type lån er; at det er nemt at optage, at der ikke skal stilles sikkerhed, og at pengene bliver udbetalt med det samme. Der er som regel tale om mindre lånebeløb, som lånes over få måneder eller år. Et kviklån er tilegnet dig, som har brug for penge her og nu.

Løbetid

Løbetid er et fagteknisk ord for låneperiode. Løbetiden fortæller noget om, hvor lang tid lånekontrakten strækker sig over. Det kan være alt fra få måneder til mange år.

Jo kortere løbetid, desto billigere lån. Sådan forholder det sig tit og ofte, men det vigtigste er, at du er realistisk omkring, hvor mange måneder og / eller år du skal bruge på at blive gældfri.

Lånebeløb

Lånebeløbet er det beløb, som du ønsker at låne og få udbetalt til din konto.

Der er hos alle låneudbydere en øvre og en nedre grænse for lånebeløbets størrelse. Lånebeløbet er med andre ord ikke helt valgfrit, men der er mulighed for at optage både større og mindre beløb. Du skal altid oplyse det ønskede lånebeløb, når du skal udfylde og sende en låneansøgning.

Morarenter

En morarente er pr. definition en rente, som man skal betale ved for sen indbetaling.

En morarente kaldes også en strafrente – et meget sigende begreb. Det er ifølge renteloven fuldt ud lovligt at pålægge morarenter, indtil beløbet er betalt. Man arbejder med morarenter inden for en række forskellige brancher – bl.a. inden for lånebranchen.

Der er naturligvis regler for, hvor høj morarenten må være, men faktum er, at det kan blive en dyr affære ikke at betale sine afdrag til tiden. Morarenten betales af debitor som en form for kompensation til kreditor. Læs mere om begrebet i denne korte guide.

Hvad består morarenter af?

Morarenter består af to forskellige ting:

  • Udlånsrente
  • Tillæg

Man finder morarenten ved at lægge ovennævnte dele sammen. Nationalbanken står for at regulere udlånsrenten, mens selve tillægget er lovbestemt. Det er værd at holde sig opdateret med eventuelle ændringer, da ændringer kan få store økonomiske konsekvenser for dig, som skylder penge til en låneudbyder e.l.

Låneudbydere og andre kreditorer må opkræve morarenter, hvis det månedlige afdrag e.l. ikke er betalt til forfaldsdatoen. Med andre ord får det øjeblikkelige konsekvenser at overskride en betalingsfrist. Af følgende grund bør man altid leve op til sine forpligtelser, da de omtalte morarenter blot vil gøre situationen mere udfordrende.

Beregning af morarenter

  • Udlånsrente: 0,20 % (siden 2014)
  • Tillæg: 8 %

* OBS: Ovenstående satser kan have ændret sig siden guidens udgivelse.

Morarenten lyder i skrivende stund på 8,20 % – den procentsats skal vel at bemærke lægges oveni lånets oprindelige rente. Du kan med udgangspunkt i dette selv regne ud, hvor meget dyrere dit lån bliver. Husk at låneudbyder – eller anden kreditor – ikke må opkræve højere renter end loven foreskriver.

Du kan kun undgå morarenter ved at betale dine afdrag rettidigt eller ved at lave en individuel aftale med kreditor. Det er altid en bedre idé at indgå en dialog end at ignorere henvendelser. Det kan de fleste skyldnere nikke genkendende til.

Tag evt. fat i din bankrådgiver, hvis du har svært ved at gennemskue, hvad de pålagte morarenter betyder for dig og din økonomi. Det er selvfølgelig ikke helt underordnet, om man skylder 10.000 eller 50.000 kroner, men man bør under alle omstændigheder lægge en plan for, hvordan man vil blive gældfri.

Oprettelsesgebyr

Et oprettelsesgebyr er, som navnet antyder, et gebyr som betales i forbindelse med oprettelse af låneaftaler. Oprettelsesgebyret er typisk et engangsbeløb, som man betaler med det samme, man takker ja til et lånetilbud. Det er vigtigt at være opmærksom på dette gebyr, når man skal optage et lån, da gebyret kan have stor betydning for de samlede omkostninger. Oprettelsesgebyret kan variere betydeligt fra låneudbyder til låneudbyder.

RKI

RKI (Ribers Kredit Information) er et dansk register over dårlige betalere. Dårlig betaler bruges i dag som betegnelsen for en person, som ikke evner at betale sine regninger til tiden. Betaler man ikke sine afdrag rettidigt, og vælger man dertil at ignorere påmindelser, varsler om inkasso og rykkerbreve, så risikerer man at blive stemplet som dårlig betaler.

Experian står i dag for driften af det nationale register. Experian opererer i øjeblikket i over 65 lande og beskæftiger omkring 15.500 medarbejdere. På denne side får du en masse brugbar viden om det velkendte register.

Er jeg registreret i RKI?

Du har som privatperson ikke mulighed for at få adgang til selve registret på lige fod med låneudbydere, banker og andre virksomheder, som udsteder kreditaftaler. Du har dog mulighed for at tjekke, om du er registreret i RKI, ifald du skulle være i tvivl.

Tjek RKI om du er registreret

For at komme din tvivl til livs bør du lægge vejen forbi www.dininfo.dk, hvor du kan tjekke op på, om du står på listen over dårlige betalere, og i så fald hvad du står registreret for. Du kan spare meget tid ved at tjekke det på nettet.

Hvornår bliver man slettet fra RKI?

Erfarer du, at du er blevet stemplet som dårlig betaler, så skal du være bekendt med, at du ikke står registreret til evig tid. Det forholder sig nemlig således, at man maksimalt kan stå i registret i fem år. Du har mulighed for at blive slettet meget hurtigere ved at indfri din gæld og anmode om at blive slettet fra registret. At dit navn forsvinder fra listen efter fem år er dog ikke ensbetydende med, at du bliver gældfri.

Det er ikke muligt at gentage registreringer på gældsforhold, som tidligere er registreret. Experian kan gøre dig klogere på de gældende regler og din mulighed for at blive slettet. RKI sletning kan være en smule omfattende, da man ikke bare lige bliver slettet uden videre.

Hvad betyder min RKI registrering for mine lånemuligheder?

RKI registreringen betyder, at du mildest talt får svært ved at finde en låneudbyder, som vil udstede et lån til dig. Det lyder måske meget barskt, men det er desværre vilkårene, når man tidligere har misligholdt en låneaftale.

Er din privatøkonomi ude af kurs, og kan du derfor ikke indfri din gæld på nuværende tidspunkt, så kan du forsøge at lave en afdragsordning, hvor du betaler et mindre beløb hver måned. Det værste man kan gøre er at frasige sig sit økonomiske ansvar og krydse fingre for, at kreditorerne opgiver at indkræve deres penge. De fleste kreditorer bliver ved med at presse på, indtil de får deres penge.

SMS lån

Du kan med din mobiltelefon i hånden nemt og bekvemt optage et lån med det samme. Et SMS lån fungerer langt hen ad vejen på samme måde som et kviklån. Det særlige ved denne type lån er, at det optages direkte via mobilen. Det giver dig en oplagt mulighed for at låne penge hurtigt.

Variable rente

En variabel rente er en rente, som kan variere alt efter markedsrentens udvikling. Således vil renten både kunne bevæge sig op og ned. Der er både fordele og ulemper ved at optage et lån med en variabel rente, som også kaldes et tilpasningslån. Renten fastsættes under normale omstændigheder hver tredje, sjette eller tolvte måned.

Fordelen ved at optage et lån med en variabel rente er, at du som regel har en lavere rente, end hvis du havde valgt at optage et lån med en fast rente. Ulempen er, at der altid er en vis risiko for, at renten stiger, og du derfor bliver ramt på din økonomi. Et tilpasningslån bør kun tages til overvejelse, hvis man har en stabil økonomi, som kan tåle store udsving. Den variable rente kan nemlig svinge meget.

Ydelse

Ydelse er et af de begreber, som man altid vil støde på, når man forsøger at låne penge. Slår du ordet op i ordbogen, vil du kunne læse dig frem til, at en ydelse er et beløb, som man giver eller modtager som betaling for en modydelse. I dette eksempel er modydelsen et lån.

Hvad betyder ydelse? Hvad er månedlig ydelse? Hvad er ydelse på et lån? Lad os i fællesskab se nærmere på dette.

Hvad betyder ydelse?

En ydelse udtrykker det beløb, man skal betale for at nedbringe en gæld, eksempelvis gæld fra et forbrugslån. Dette beløb består af både afdrag og renter. Ydelser betales under normale omstændigheder hver måned eller i sjældne tilfælde hver tredje måned.

Du kan som regel selv bestemme, hvor høj ydelsen skal være, men ydelsen skal naturligvis ikke være så høj, at du ikke kan dække dine øvrige udgifter. En høj ydelse bør kun være at foretrække for dig, som har en sund økonomi og gerne vil blive gældfri så hurtigt som muligt. Husk at være realistisk.

Hvad er ydelse på et lån?

Inden for låneverdenen er det mest normalt at tale om månedlige ydelser, idet man skal betale et aftalt beløb pr. måned. Som udgangspunkt skal du betale ydelsen hver måned, med mindre du har optaget et lån med afdragsfrihed. Optager du et afdragsfrit lån, kan du som regel springe en eller flere måneder over. Dette kan du gøre med henblik på at skabe luft i budgettet.

Indgår du en låneaftale, hvor du forpligter dig til at betale en månedlig ydelse, så er det alfa og omega, at du aldrig glemmer at betale dine ydelser. Forsinkede eller sågar udeblivende betalinger kan nemlig koste dig dyrt, idet man typisk vil blive pålagt rykkergebyrer og renter. Er du glemsom, eller sætter du bare pris på, at der er styr på tingene, så bør du gøre brug af betalingsservice. Tilmelder du dig betalingsservice, så kan du med god samvittighed glemme alt om rudekuverter og indbetalingskort.

Ydelsen kan ikke stå alene i en sammenligning

Afslutningsvis vil vi gerne informere dig om, at ydelsen på et lån ikke kan stå alene i en sammenligning. Du får i hvert fald ikke meget ud af at sammenligne to lånetilbud, hvis du udelukkende kigger på den månedlige ydelse. ÅOP er det eneste tal, som kan stå alene i en sammenligningssituation. Hav dette in mente, hvis du planlægger at indhente lånetilbud fra forskellige låneudbydere.

ÅOP

ÅOP er den ubetinget vigtigste lånefaktor. Der er nemlig tale om et nøgletal, som indikerer, hvor meget det koster at optage et lån målt i procent. Dette nøgletal skal man kende til, når man skal sammenligne lånetilbud, uanset om man vil optage et banklån, forbrugslån eller en helt tredje type lån.

Hvad er ÅOP? Hvad betyder ÅOP? Hvordan beregnes ÅOP? Hvad står ÅOP for? Disse spørgsmål hører til blandt de mest stillede af slagsen. Find svar på de mest aktuelle spørgsmål i denne guide.

ÅOP udtrykker de samlede omkostninger i procent

ÅOP står for Årlige Omkostninger i Procent.

ÅOP er det mest sigende tal, idet tallet udtrykker, hvor meget det koster at optage lån, når både renter, gebyrer og andre omkostninger er medregnet. Dette tal er med til at gøre lån sammenlignelige, idet man blot skal fokusere på ét tal.

De årlige omkostninger i procent kan helt naturligt svinge fra lån til lån, idet renten, oprettelsesgebyret, løbetiden og afdragsfriheden kan variere markant. ÅOP er og bliver det vigtigste begreb, men man kan også drage fordel af at kende de samlede låneomkostninger målt i kroner og ører.

ÅOP skal ifølge kreditaftaleloven og prismærkningsloven oplyses sammen med de øvrige udgifter. Alle långivere, herunder banker og låneudbydere, har pligt til at overholde lovgivningen. Reglen er indført for at gøre markedet mere gennemsigtigt for låntagerne. Når du kender de samlede låneomkostninger, kan du nemt vurdere, hvilket lån der er billigst. Dermed kan du spare penge på dine lån.

Hvordan beregnes ÅOP?

ÅOP kan nemt og hurtigt beregnes ved at danne sig et overblik over alle lånets gebyrer og omkostninger. Disse gebyrer og omkostninger skal indgå i én samlet beregning.

Som låntager behøves du ikke at være et matematisk geni, idet dette nøgletal både skal beregnes og oplyses af långiveren. ÅOP skal være oplyst i både reklamer, lånetilbud og andre steder.

Vær opmærksom på, at denne faktor kun udtrykker de årlige omkostninger i procent og ikke nødvendigvis omkostningerne for hele låneperioden. Man kan som hovedregel forvente, at jo længere løbetiden er, desto lavere er ÅOP.

Eksempel

  • Årlig rente: 8 %
  • Debitorrente: 8,243 %
  • Lånebeløb: 50.000 kr.
  • Løbetid: 3 år
  • Stiftelsesomkostninger: 500 kr.
  • Samlet kreditbeløb: 49.500 kr. (lånebeløb fratrukket stiftelsesomkostninger)

ÅOP før skat: 8,98 %

I ovenstående eksempel ville dine årlige omkostninger målt i procent blive lavere, såfremt du forlængede løbetiden. Det hænger sammen med, at stiftelsesomkostningerne vejer tungere på et kortvarigt lån sammenlignet med et længerevarende lån. Det er blot med til at understrege, at løbetiden rent faktisk har en vis betydning for tallet.

For at gøre det nemt for dig selv bør du benytte dig af en ÅOP beregner på nettet. Der findes masser af digitale beregnere, som gør det nemt at finde det vigtige nøgletal. ÅOP beregning er faktisk slet ikke så kompliceret, som man måske kunne frygte. Beregn ÅOP med henblik på at finde det mest gunstige lånetilbud på markedet. For at kunne sammenligne to lånetilbud er det afgørende, at de to lån byder på en lige lang løbetid. Ellers vil lånene ikke være sammenlignelige.